Sommerfuglen. |
Sommerfuglen – symbol for sjæl og psyke
Sommerfuglen er et kraftfuldt symbol på kampen for at forlade sin puppe og give sig til at flyve. At åbne sig for sommerfuglens symbolik kan give en helhedsforståelse og en indsigt i sorgen - måske også en befrielse og forløsning.
Menneskets udviklingsproces kan sidestilles med de tre faser, som sommerfuglen gennemgår – faserne som larve, puppe og sommerfugl. Som larve er sommerfuglen tryg og oplever medgang. Som puppe kæmper sommerfuglen for at gøre sig fri af sit hylster og udvikler sig samtidig til en sommerfugl. Som flyvefærdig er sommerfuglen nået til en styrke og realisering. Når mennesket giver slip i livet, er det som sommerfuglen – frit, smukt og svævende.
Min historie
- cand. pæd. psyk. Lene Jensen
På et følelsesmæssigt tungt sted i mit liv, var jeg på en guidet tur i Assistens Kirkegård. Ved et af gravstederne, der var besmykket med en sommerfugl, gjorde guiden holdt og fortalte om sommerfuglen som symbol for de tre stadier, sommerfuglen såvel som mennesket gennemgår - tiden på jorden som larve, tiden i kiste som puppe og tiden, hvor sommerfuglen gør sig fri og flyver. Det billedlige i symbolets fortælling havde en forløsende kraft for mig og gav mig et helhedsbillede og en forståelse af, hvad jeg var midt i. Det var forløsende for mig, at opfatte menneskets liv i faser, som de nødvendige faser, vi skal igennem for at gøre os frie af de fysiske rammer.
Forløsning og ro
Jeg begyndte at opdyrke forståelsen af den gamle græske sammenhæng mellem sjælen, sommerfuglen og psyken. Det var en befrielse at finde et så simpelt og klart symbol, som jeg stadig kan finde ro i at dyrke og forstå. Jeg ønsker, at andre skal få del i den samme lettelse. I sorgen og i livets ekstreme følelser kan man give sig selv ro ved at bruge symboler, der giver mening i en ellers meningsløs tid.
Hvorfor sommerfuglen?
– et historisk perspektiv
Oldtidens græske og romerske filosoffer opfattede sommerfuglen som symbol på sjælen. Og på gravsten i den oldgræske verden ses afbildninger af pupper og sommerfugle - på græsk psyke, som oversættes til sjæl såvel som sommerfugl.
Ved en persons død illustrerede sommerfuglens smukke vinger sjælens befrielse fra sit jordiske hylster, som var kroppen, symboliseret som puppe. Sjælen ansås for at flyve bort fra legemet i form af en sommerfugl. Denne opfattelse af sjælerejsen og adskillelsen fra kroppen var vidt udbredt i hele verden meget tidligt i historien, men blev senere afløst af andre religiøse opfattelser, som vi kender dem blandt andet fra Kristendommen.
Sommerfuglen på vores kirkegårde
Sjælen fik igen skikkelse af en sommerfugl i 1800-tallets Europa, da oplysningstiden skabte en ny forestilling om sjælens eksistens. Tidens digtere sværmede for det nye billede af sjælen fra naturens verden, og med Darwinismen kom en ny opfattelse af naturens udvikling og en ny forklaring på livet og døden end skabelseshistorien, som kirken gennem tiden havde stået for. Oldtidens sjælelige symbol på sommerfuglen blev således på ny brugt i malerkunsten, digterkunsten og også som udsmykning på gravsteder.
På Københavnske kirkegårde dekorerede man i slutningen af 1700 og begyndelsen af
1800 tallet gravminder med sommerfugle netop ud fra det oprindelige symbol på sjælens opstigning og befrielse. Gravstederne kan stadig ses på blandt andet Assistens Kirkegård på Nørrebro i København og Hvidovre Kirkegård.
Lad sommerfuglen finde vej igen
I slutningen af 1800 tallet mister sommerfuglen langsomt sin betydning som symbol på sjælerejse, og sommerfuglen ses desværre kun meget sjældent på gravsteder i dag.
Lad os igen bruge sommerfuglen på vores kirkegårde, og lad den besmykke vores grave med det smukke og klare symbol for den sjæl, der nu er sat fri som en sommerfugl.
Af Lene Jensen
Jeg har skrevet denne tekst for at hjælpe andre igennem deres sorg på samme måde, som jeg selv blev hjulpet på vej. Det er en opfordring til at bruge symboler som fortælling og som redskab til at nå ind i en dybere forståelse af sorgen og til en befrielse.